Get the Flash Player to see this rotator.

Årets klimajoke.

Dato: 16. februar 2010

Medio jan. 2010 fremsatte regeringen et nyt lovforslag, som truer med at sende mørke skyer ind over solcelleindustrien i Danmark. Lovforslaget går i al sin enkelhed ud på, at ændre nettoafregning af solcelle energiproduktion fra årsbasis til månedsbasis - eller for større anlæg - afregning på timebasis. Umiddelbart en lille ændring, men med en katastrofal effekt for solcelleanlæggenes rentabilitet, idet der som for så mange andre VE-teknologier (f.eks. vind) er et misforhold mellem forbrug og produktion over året. Lovforslaget betyder at størstedelen af solcellernes produktion i sommerhalvåret, vil gå tabt for brugeren, og rentabilitet ved investering i solenergi vil falde markant med den foreslåede lovændring. 

Lovforslaget ligner et klimaselvmål for regeringen og blev hurtigt døbt "årets klimajoke" af Gaia Solar.

Som markedsleder indenfor bygningsintegration af solcelleteknologi, har vi ytret vores kritik af lovforslaget i en kronik, som Berlingske Tidende valgte at bringe d. 27/1 2010. I et sjældent  læserbrev fra 2 ministre, erkender både skatteministeren samt klima- og energiministeren, at forslaget er uhensigtsmæssigt. I skrivende stund kendes den endelige udformning af lovforslaget ikke. Til højre har vi vedhæftet link til både kronik og ministrenes svar iform af læserbrev.