Get the Flash Player to see this rotator.

CPH Towers i Ørestaden

Med krav til grønt byggeri blev Gaia Solar valgt af Sjælsø Danmark, til at levere Skandinaviens største bygningsintegrerede solcelleanlæg på Copenhagen Towers i Ørestaden. Med ca. 2.500 special tilpassede solcellepaneler som matcher den øvrige facade, var anlægget på opførelsestidspunktet Nordeuropas største solcelleanlæg integreret på nyopført byggeri. Gaia Solar har bistået bygherren med design, projektering, opbygning og el-teknik, ligesåvel som anlægget er produceret af Gaia Solar.  Med fokus på bæredygtighed lever byggeriet op til EU's krav til "Green Building Code", ligesåvel som byggeriet er opført som LavE klasse II, som er nye danske krav til klimavenligt byggeri. DONG Energy er formidler af solcelleprojektet overfor Sjælsøgruppen - som er bygherrer. 

Anlægget består af ca. 1.700 m2 solceller på facaden af South Towers øst-, vest- og sydvendte facade. Fordelt på 38 forskellige modul størrelser, hvilket er en typisk Gaia Solar kompetence. På South Wings tag er opført et 70 kWp anlæg på 500m2. Facadeløsningen er samtidigt et af de bedste eksempler på bygningsintegrerede løsninger. Det erstatter hele facadebeklædningen på sydsiden af bygningen. Trods en meget stram tidsplan stod projektet klar, få dage før COP15 topmødet og var således et eksempel på et teknisk godt gennemført projekt fra start til slut. Et projekt vi er meget stolte over.

I Q4 2009 fik Copenhagen Towers tildelt Byggesocietets prestigefyldte pris "det gyldne søm" indenfor nyskabende klimavenligt byggeri. 

Fakta
Type: Facadeintegration
Byggeår: 2009
Lokation: Ørestaden
Effekt: 270 kWp